Om
Artikel
“Skal man vide alt? Jeg har lyst til at udvikle mig personligt, indtil jeg ikke er her mere. Men jeg kan føle, når jeg bliver spurgt, at det kan være lidt flovt ikke at kunne svare på. Jeg kender mig selv ret godt, og derfor ved jeg, at jeg ikke har alle svarene.”
Den 24. juli 2022 var der et personligt portræt af mig i Politiken. Det handler om at springe ud i en sen alder og blive ved med at udvikle sig resten af livet.
Klik på billedet for at læse artiklen. Kræver abonnement.



Min personlige historie
Som barn og teenager var jeg det man kan kalde en drengepige. Og jeg følte mig ofte forkert. Fx når jeg fik at vide at jeg var gået forkert, når jeg benyttede dametoilettet. Resultatet blev at jeg fra ca. 16 års alderen klædte mig feminint og lod mit hår gro langt. Lige indtil jeg som 30 årig opdagede, at jeg var tiltrukket af kvinder og ikke mænd. Det åbnede op for flere muligheder i mit udtryk og en form for accept af sådan som jeg føler mig.
Få år senere blev jeg sygemeldt med en kronisk lidelse. Og derfra startede en personlig udviklingsrejse. Bl.a. skiftede jeg navn fra et pigenavn til et unisexnavn. Den udvikling gør at jeg i dag er mere i balance med mig selv og min kønsidentitet end før jeg blev sygemeldt.
I lang tid har jeg været flov over mine “langhårs-billeder” og tidligere pigenavn, fordi det jo “ikke var mig”. Men i dag har jeg et mere afslappet forhold til det. Og kan tænke tilbage på det meste med et smil.
- Ønsket om at passe ind
- Normer i samfundet, i familien, etc.
- Egne forventninger og idéer
- Osv osv osv

Foto: Nanna Navntoft
Mit professionelle liv
Uddannelse
Jeg er ICF certificeret Coach fra Sofia Manning, Mentor fra MentorCompany og Cand. mag. i Interpersonel Kommunikation fra Aalborg Universitet, hvorfra jeg også er coachuddannet.
Erfaring
I flere år har jeg været ansat som Job- og Karriererådgiver hos bl.a. en A-kasse og et jobcenter. Endvidere har jeg i nogle år arbejdet som Rekrutterings- og personaleansvarlig i et stort rekrutteringsfirma.
I disse job har jeg holdt mere end tusinde job- og karrieresamtaler samt hundredevis af rekrutteringssamtaler. Jeg har haft samtaler med mange forskellige mennesker i alle aldre, fra alle samfundslag og med og uden diagnoser.
Jeg har en periode boet i Hanoi i Nordvietnam og undervist dårligtstillede unge vietnamesere i engelsk i forbindelse med at de blev opkvalificerede og hjulpet i job.